Danmarks Strandguide - Djursland


Kongsgårde Havn og Strand

Porten til Helgenæs

Stranden ved Kongsgårde er lille, men hyggelig, det samme er havnen. Kongsgårde er et besøg værd i sig selv og et godt udgangspunkt for ture rundt i den flotte natur på Helgenæs.
Vis mere information

Kongsgårde har det hele: En fin lille badestrand, et hyggeligt og levende lille havnemiljø, en lille brugs, et historisk lille lokalsamfund. Til gengæld er naturen så stor, som resten er småt med flotte kig til Mols Bjerge og Aarhus, et rigt fugleliv og masser af fisk i vandet.

Så her er alle muligheder for at få en dejlig udflugt, hvad enten man vil bade, gå en tur, studere naturen, fiske, sætte en jolle eller en kajak i vandet, windsurfe, snorkle eller dykke. Rigtig dejligt er her om eftermiddagen og aftenen, hvor solen sørger for ekstra varme i luften på en sommerdag.

Kongsgårde er porten til halvøen Helgenæs, som er en verden for sig selv. Helboerne er ikke molboer, og fra gammel tid har de to befolkninger betragtet hinanden med dyb skepsis. En del af den skepsis lever videre i dag som godmodigt drilleri, men i anden halvdel af 1800-tallet var stridighederne mellem Mols og Helgenæs formentlig medvirkende til, at Kongsgårde også fik anløbsbro til dampskibs- og paketsejladsen med gods og mennesker i Aarhusbugten. Der lå ellers allerede en ladeplads få kilometer væk i Særbæk – men det var altså på Mols, og det duede ikke.

Broen, ladepladsen, i Kongsgårde er den sidste, der er bevaret fra den tid. De øvrige er enten forsvundet eller omdannet til marinaer. Men i adskillige årtier var sejladsen selve livsnerven i de ellers så svært tilgængelige og isolerede områder. Mols og Helgenæs gik takket være skibsfarten fra at være små og lukkede samfund til at kunne indrette butikker, andelsmejerier og andre af 1800-tallets moderne påfund. Muligheden for at fragte varer gjorde det muligt.


ParkeringToiletterDrikkevandKioskBørnevenligBadningBadebroMiddeldybt vandFiskevandSlæbestedSnorklingHavkajakWindsurfingVandring
  • Område: Sydkysten
  • Koordinater:
    56° 8'40.57"N 10°30'48.01"E
    (56.1446 10.5133)
  • Nordvestvendt havn, sten og sandstrand
  • Lille privat P-plads
  • Privatejet af Sejlklubben Bugten
  • Side i bogen: 81
Minikort af Djursland/Anholt

Uddrag fra Feltguiden

Spættet sæl

Spættet sæl

Spættet sæl er Danmarks mest almindelige sælart. Anholt huser en stor sælkoloni. Den spættede sæl bliver op til 1.8 m lang med en vægt på ca. 130 kg. Dyrene føder deres unger i juli, og kræver ro på stranden i ungernes 4 uger lange digeperiode.

Læs mere

Ene

Ene

Ene er en stedsegrøn, olieholdig busk med spiselige blå kogler. Den ses ofte på åbne hedearealer og magre sandjorde. Langs kysterne vokser en lav form af planten. Under de rette forhold kan Ene blive over 1.000 år gammel.

Læs mere

Klik her for at se flere strand-fakta fra Feltguiden