Danmarks Strandguide - Djursland


Hjelm

Piratøen i Kattegat

Øen Hjelm er øde Robinson Crusoe-liv midt i Danmark, det er en historie om krigsministeren, der blev sørøver, og det er flotte badestrande. Men vær opmærksom på vejret og strømmen på vej derud.
Vis mere information

Let at komme hertil er det ikke. Belønningen er en følelse af at stå ved verdens ende, selv om man i virkeligheden kun er få kilometer fra fastlandet. Hjelm er lille, men oplevelsen stor. Her kan man være Robinson Crusoe for nogle timer, kun omgivet af vild natur og ensomhed.

Øen var engang regeret af den fredløse marsk Stig, og her bedrev han både falskmøntneri og sørøveri. I dag regerer terner og måger, og det får man at mærke, hvis man kommer for tæt på i ynglesæsonen. Så både af hensyn til fuglene og sig selv bør man holde sig fra rugestederne.

Hjelm er privat, men stranden er som alle andre danske strande offentlig. Om sommeren bor der en familie på gården, og vil man gerne gå en tur rundt på øen, bør man banke på og spørge om lov. Så kan man også nyde den fantastiske udsigt fra toppen af øen godt 40 meter over havet og i sommerhalvåret et væld af blomster. Øen er populær blandt dykkere, der her kan tage et hvil med fast grund under fødderne, før de igen forsvinder ned i dybderne til fiskene ved Klokkegrund med de flotte tangskove.

Hjelm må man komme til ved egen hjælp, og man skal ikke forsøge at svømme derud fra fastlandet, selv om afstanden ser overkommelig ud. Vandet er endog meget dybt, og strømmen er rivende stærk. Vejret slår også lynhurtigt om. Sejler man i havkajak herud, bør man have en motoriseret følgebåd med.

Den beskyttede vestside byder på udmærkede strande, og det er også her, man kan ankre op og ligge for svaj med en sejlbåd. Vær opmærksom på at dønningerne fra Molslinjens færger og den øvrige skibstrafik kan være generende.


BadningDybt vandFiskevandSnorklingVandringFuglelokalitetGeologi
  • Område: Østkysten
  • Koordinater:
    56° 8'0.08"N 10°47'55.89"E
    (56.1334 10.7989)
  • Sand- og stenstrand
  • Ingen P-plads
  • Privatejet ø
  • Side i bogen: 151
Minikort af Djursland/Anholt

Uddrag fra Feltguiden

Strandmandstro

Strandmandstro

Strand-Mandstro kaldes også for Strandtidsel og findes ikke så mange steder i landet. Den er derfor fredet, så man må ikke plukke den. Insekter må derimod gerne suge nektar af dens blomster – og gør det med vellyst!

Læs mere

Pungreje

Pungreje

Pungrejerene, også kalder mysider danner sommerhalvåret igennem tætte sværme imellem det lave vands ålegræs og i havne. Føden består af planktondyr. Selv er pungrejerne et attraktivt måltid for fiskeyngel og gopler.

Læs mere

Klik her for at se flere strand-fakta fra Feltguiden