Det kan føles som en hel ekspedition at tage ud til Øhoved. Området er privat, og man må kun færdes til fods eller på cykel. Til gengæld er belønningen et af Danmarks mest uforstyrrede strandengsområder, et usædvanlig rigt fugleliv, spændende planter, smukke udsigter og en fornemmelse af at være langt fra alt midt i Danmark.

Samtidig er Øhoved en levende historiebog skrevet i sand, grus, ler og vand. Det meste af Mols er skabt af isen i seneste istid, men Øhoved måtte vente til isen havde trukket sig tilbage. Oprindeligt var her bare to små øer – de to knolde, der stikker op som bakker i landskabet. De var omgivet af stenalderhavet, men gradvis løftede landet sig, da den ekstreme vægt af iskappen var væk. Og efterhånden aflejrede havet så meget sand og grus, at øerne blev forbundet med hinanden og fastlandet. Processen foregår stadig, Øhoved vokser sig langsomt større.

Strandengene er unikke, fordi de er så uforstyrrede. Det er de blandt andet, fordi de ikke er helt lette at komme til. En dansk strandeng kræver, at der er dyr til at græsse den af, så derfor er der hegn til at holde dyrene inde. Hvis ikke dyrene græsser de høje planter ned, vil de hurtigt komme til at skygge for de lavere blomsterplanter, der er afhængige af sollyset. Så gror området i stedet til i rørskov. Heldigvis er her stier, så man kan komme rundt. Det er lettest, hvis man tager grusvejen Øhovedvej ud til Øhovedgård, går ned til vandkanten på den beskyttede side mod Knebel Vig og følger pynten rundt mod uret.

Det smukke område kan også opleves fra vandet. Dansk Sejlunion har lagt forankringsbøjer i Knebel Vig. Havkajakken kan man med fordel sætte i vandet ved Knebelbro eller Rolsøgaard.